Det har vaeret en lang, varm sommer ...

Det har været en lang sommer. Juli var ulideligt varmt og fugtigt - ja, uudholdeligt for mig alligevel. Jeg har et naturligt lavt blodtryk, og om sommeren her er det næse-dyk til et sted omkring mine ankler. Jeg har lige visne. Min mand, som har det modsatte problem, pludselig frynsegoder op. Ah ja, du kan ikke behage alle mennesker hele tiden ...

Jeg omsider formået at flygte til England for to uger, håber på en køligere klima og forventer at finde i haven tilgroet igen.



Men nej. Den varme de havde haft der også betydet, at græsset næppe var vokset og ukrudtet var ikke noget som når jeg var gået tilbage i april. Der var stadig masser at lave - det tog mig en dags arbejde at trimme hækken, og der er stadig hjulkrone at kæmpe imod - men selv der, jeg tror, jeg vinder. Næsten det hele syntes at være dette års vækst, og relativt let at trække op. Stadig den ulige plantedyrkning off lang, tyk pælerod, men efter to år på at kæmpe, jeg efterhånden få et eller andet sted. Jeg har formået at stoppe det kommer til at frø i år også, der vil hjælpe - selvom jeg har nogle illusioner. Der skal være nok frø spredt rundt fra sidste år til at vare i al evighed. Men alt i alt var det ikke dårligt. Det kommer ikke til at gøre haven i år, men heller ikke det ser totalt overset noget mere. Den Hebe var vidunderligt - og jeg glad for at sige, fuld af sommerfugle - og hortensiaer var så vidunderligt som nogensinde.


Nogle af de ting, jeg havde plantet sidste år og i dette forår var blomstrer også - lavendel klarer sig rigtig godt, nogle af de blomsterkarse frø jeg havde spredt var kommet op, og der var Morgenfrue og petunier blomstrende hovedet ud over hele det sted. Jeg selv formåede at høste en håndfuld bønner at bringe tilbage. Ikke dårligt for en have næsten helt overladt til sig selv.




Tilbage på balkonen i Milano dog sin været en anden historie. Næppe noget synes at have gjort det godt i år, uanset hvor meget kærlig pleje den er modtaget. Den pelargoniums ar fine - der er stadig ikke er tegn på Geranium Bronze Butterfly i år - og det plumbago er smuk, men der har været år, når vi har haft langt flere blomster og meget større blomstrer ....


Og som for resten ... Selv Fire o'clocks (Mirabilis Jalapa) er blevet syg og luftigt, og de er som regel en gæv. Jeg har bemærket noget var galt helt tidligt. Jeg vil plantede en masse frø, men meget få kom op - usædvanligt for en plante, der tendens til at være invasive. Og dem, der gjorde så tynd og skvattet. Og så et par uger siden bemærkede jeg, at de havde været angrebet af rød edderkop mide - uhørt. Hvis der er en plante, som jeg altid har sagt ikke bukke under for skadedyr, det var de fire o'clocks - den væsentligste årsag jeg dyrker dem er fordi de er stadig der, når alt andet er blevet dræbt. De er på nuværende tidspunkt stadig hænger på, men nu er de bør være i blomst, og der er ikke så meget som en knop.


Frøene Jeg vil plantet var nogle, som jeg havde indsamlet sidste sommer. De kom fra kraftig, sunde planter og jeg ventede en stor skærm. Det var en citron-gul sort, som jeg aldrig havde set før, og meget attraktiv - meget mere, så det Pinky dem, jeg har dyrket i fortiden. Jeg har ikke plante nogen af disse år, og nu fortryder det - fordi det eneste plante jeg har i blomst, er en, der selvsåede fra sidste års planter. Og ja, han gør det godt - men ser en smule trist alle på sin egen i sit pot. Fire o'clocks virkelig brug for at blive plantet i klumper at være virkelig imponerende.

Efter den første uge eller deromkring, køles August ned, og de fleste dage har vi nu behageligt varme temperaturer i midten af tyverne, der går op til 29 eller tredive lejlighedsvis, men aldrig over. Ligesom balkonen, jeg langsomt føler mindre visne og komme tilbage til det virkelige liv. Og at arbejde, og at blogge. Jeg har bare ikke haft energi til de sidste par måneder. Jeg har gået på at tage billeder selv, og hvis jeg kan generobre nok begejstring for at få dem skrevet, bør stillinger blive opført regelmæssigt fra nu af. Krydser fingre ....